Skattejagt for store og små

Skattejagt og mysterier i Køge

Skal din efterårsferie i Danmark være en byferie i en charmerende by? Så kom til Køge i ferien, løs en masse mysterier om historierne bag byen, og nyd den gamle bydel og de fine specialbutikker.

I Køge kan du gå på skattejagt, som både er sjov for voksne og børn. På Køges bymuseum kan du f. eks. finde et Escaperoom, hvor du sammen med din familie eller venner kan prøve, om I kan løse mysteriet om skibsforliset Dannebrog. En oplevelse der gør skattejagt sjovt – også for voksne.

Du kan også lære byen at kende ved at gå på Riddlehunt, hvor du har til opgave at finde borgmesterens forsvundet borgmesterkæde.

Til de mindre har VisitKøge igen i år lavet en sjov skattejagt for børn, hvor du med dine børn skal rundt i byen og finde tal, for Køge er nemlig fyldt med numre.

I Køge kan du nyde de flotte bindeværkshuse som på Bornholm, et hyggeligt torv og skønne stræder som i Ribe. Og ønsker du oplevelser på Sjælland, har Køge en rigtig godt infrastruktur, så du nemt og hurtig kan  komme frem og tilbage – f.eks. kan du komme til København H på under 30 min. Køge er derfor en oplagt base for ferien eller et weekendophold, hvis du skal se resten af Sjælland og samtidig ønsker at bo i en hyggelig by med et rigt handelsliv.