Oplev Køge året rundt

Køgeområdet er et besøg værd året rundt

Uanset om det er vinter, forår, sommer eller efterår, er Køgeområdet et besøg værd. Og med titlen som Danmarks hyggeligste handelsby 2020, bliver en tur rundt i Køge uden tvivl af den hyggeligste slags.

Med sin charmerende middelalderby, byder Køge på den hyggeligste stemning. Og på trods af at der er fokus på afstand og sikkerhed, indbyder hele byen til nærvær og hygge med sine nærmeste.

Er I på udkig efter et weekendophold eller en miniferie, kan I her i Køge besøge byens museer eller slentre en tur for at se de nye bydeles moderne arkitektur og de gamle stræder med de fine, flerfarvede bindingsværkshuse – heriblandt Danmarks ældste daterede bindingsværkshus.

Når I  holder ferie i Køge, er det nemt at komme ned i gear og mærke roen sænke sig, for her kan man gå på opleveser i ro og fred og med sikker afstand til andre.

Har I børn med på jeres tur, byder VisitKøge på en gratis skattejagt, hvor børnene føres igennem byen med et skattekort.

𝗢𝗕𝗦: Vi gør opmærksom på, at der grundet de nye corona restriktioner nu desværre holdes lukket flere steder. Vi anbefaler derfor, at du undersøger diverse åbningstider.