Kunst for både voksne og børn

Gå på opdagelse i kunst og kultur i Køge

I Køge kan du gå på opdagelse blandt spændende kunstværker fremstillet af både kendte og mindre kendte kunstnere.

Du kan for eksempel besøge KØS, som fokuserer på kunst i det offentlige rum. Her kan du blandt andet opleve de store skitsetegninger til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.s Gobeliner. Eller du kan besøge en af Køges lokale kunstgallerier, som byder på spændende, finurlige og farverige kunstværker og keramik.

Vil du opleve en anderledes form for kunst, kan du se hele Køge i miniatureudgave i Kjøge Mini-by. Her bevæger du dig rundt som en kæmpe i gaderne i en miniudgave af Køge.

Så er du vild med kunst og kultur, har Køge mange spændende steder, hvor du kan gå på opdagelse –  for her er der kunst for enhver smag.