Kom tæt på naturen

Oplev Køge med hyggelige naturprojekter

Efterårsferien og efteråret i Danmark er det perfekte tidspunkt til at komme tættere på hinanden og børnene. I Køge kan I nyde nærheden sammen med kreative hyggeprojekter, hvor I samtidig kan nyde naturen.

Du kan blandt andet tage børnene med ud til Østervang Gaard, hvor I sammen kan være med til at mose jeres egne æbler om til frisk æblemost.

I kan også på et weekendophold i ferien nyde vores fantastiske naturområder i Køge, som ligger med kort afstand fra den charmerende bymidte. I Køge er det nemt i ferien at komme ned i gear og nyde efterårets smukke lys og farver.

Har du børn, kan du blandt andet tage dem med ud i Køges smukke natur, og sammen kan I på en af vores tre skønne strande samle sten, som I kan tage med hjem og male. I kan også samle kastanjer, f.eks. er der på Køge Ås nogle enorme kastanjetræer, hvor der er rigelig af kastanjer til, at I kan tage nogle med hjem og lave sjove kastanjedyr.